YouSee

Bybusser kan forstyrre dit tv

feature yousee

Hvis billedet på dit tv med mellemrum går i sort et kort øjeblik, kan årsagen være, at der går en buslinje tæt forbi din bolig. Visse steder i landet er busselskaberne begyndt at udstyre busserne med sendeudstyr, der kan forstyrre tv-signalet, hvis dine antennekabler eller dit tv ikke er godt nok afskærmet.
 
Fænomenet forekommer bl.a. i hovedstadsområdet og i Næstved og Ringsted og kan berøre signalerne fra bl.a. DR1, DR2 og TV 2.  Busserne i disse områder sender konstant besked om, hvor på ruterne de befinder sig.
 
Movias busser benytter tetranettet, som ligger fra 380 MHz til 400 MHz, til kommunikation og signalerne fra busserne kan derfor blande sig med tv-signalet, så det på digitale tv-apparater ender med sort skærm. Analoge tv-apparater viser striber eller sne, når signalet forstyrres.
 
Flere YouSee-kunder i København har henvendt sig med signalproblemer, efter at kabel-tv-selskabet flyttede rundt på kanalerne 1. december for at skabe plads til båndbreddekrævende video-on-demand-indhold, fortæller pressechef i YouSee Ib Konrad Jensen til ing.dk.
 
Teknisk set er det samme problem, som gælder med forstyrrelser fra det digitale sendenet, og løsningen er også den samme: Du skal sikre dig, at de kabler og stik, du har i din bolig, er af god kvalitet og dobbelt afskærmede.
 
 
Kilde: YouSee/ Ingeniøren.dk

Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button