Antenne-TV

Boxer til kamp mod parabolerne

feature boxerTre ud af fire danskere (75 pct.) synes, at parabolantenner skæmmer de danske husfacader. Kun tre pct. sætter pris på dem i gadebilledet. Særligt parabol-skeptiske er aldersgruppen mellem 26 og 45 år. Her finder hele 84 pct. sattelit-tv antennerne decideret ’grimme’. Det viser en ny undersøgelse fra analyseinstituttet sermo foretaget blandt 302 danskere over hele landet.

40 kanaler på lille stueantenne
Ifølge undersøgelsen har selv ejerne af de runde pladeantenner svært ved at få øje på deres æstetiske kvaliteter. Af dem finder kun seks pct. paraboler pæne, alt imens hele 77 pct. hellere end gerne ville pille deres paraboler ned, hvis de kunne få et tilsvarende tv-udbud med en lille stueantenne. Og det kan de faktisk.

”Siden det digitale tv-signal blev tændt 1. november har danskerne kunne tage 40 tv-kanaler på en helt almindelig tv-antenne, inklusive kanalerne fra DR og TV2. Det kræver hverken parabol eller kabel. De fleste kan nøjes med en lille stueantenne og en digital tv-boks med abonnement. Så kan man frit købe sig til både sports-, nyheds-, børne-, dokumentar- og filmkanaler,” siger Steen Ulf Jensen, adm. direktør for Boxer TV.

Læs anmeldelse af stueantenne.

Tænk: Billigere med antenne
Forbrugerbladet Tænk skrev i efteråret, at mange kan se billigere tv på denne måde end ved at se tv via parabol eller kabel. Det nye digitale tv-signal giver nemlig hver familie mulighed for at håndplukke de kanaler, de faktisk ser, til en skræddersyet tv-pakke. Det er ofte billigere end at købe store kabel- eller parabol-tv-pakker med kanaler, man alligevel ikke ser. Ifølge Tænk betaler ni ud af 10 danske tv-abonnenter i dag for langt flere kanaler, end de vil have.

”Da politikerne valgte Boxer TV til at varetage det nye digitale tv-signal, var en vigtig del af opgaven at give danskerne større valgfrihed. Det har de nu fået, og vi regner bestemt med, at mange i de kommende måneder vil skille sig af med parabolerne og de store tv-pakker til fordel for billigere, mere fleksible tv-pakker til stueantennen,” siger Steen Ulf Jensen.

Kilde: Boxer presse


Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button