Bored to Death serie marathon på Zulu

| søndag 15. maj, 2011 21:06 | 0 Kommentarer

Bored to Death - Billede: TV 2 / DANMARK

Ked dig ihjel en hel søndag. Det er tilbuddet på TV 2 Zulu søndag den 29/5. TV 2 Zulu sender hele sæson 1 af den herlige amerikanske krimikomedieserie fra 2009, Bored to Death, med Jason Schwartzman som den fortabte forfatter Jonathan Ames.

Forfatteren Jonathan Ames føler sig fortabt. Han kæreste er gået fra ham i et smertefuldt break-up, han drikker for meget, og han kan ikke få skrevet sin anden bog. Men i stedet for at se virkeligheden i øjnene tyer Jonathan til sit drømmejob: privatdetektiv. Sammen med sin redaktør, George, og sin bedste ven, tegneserietegneren Ray, løser de sager om spionage, utroskab og forsvundne personer. For Jonathan vil være en helt og en handlingens mand.

Medvirkende: Jonathan Ames: Jason Schwartzman, Ray Hueston: Zach Galifianakis og George Christopher: Ted Danson.

Bored to Death marathon starter 29/5 kl. 12 og kører derefter over skærmen i de næste godt 8 timer.

Kilde: TV 2

Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt