Børnelokkerne på TV3 – Henrik Qvortrup konfronterer

| torsdag 18. aug, 2016 14:41 | 0 Kommentarer

Henrik Qvortrup tv3”Børnelokkerne” sætter fokus på mænd, der vil lokke mindreårige piger til sex for penge. Her vil tv-værten Henrik Qvortrup vise danskerne, hvor stort problemet er i Danmark – og hvor magtesløse politiet reelt er overfor denne eksplosivt voksende kriminalitet.

Ved at udgive sig i falske profiler for at være 13-årige piger får redaktionen bag programmet kontakt med et stort antal voksne danske mænd, der gerne vil have kontakt med mindreårige piger med det primære fomål at ville have sex med dem. Programmet sætter aktivt fælder op for de sex-krænkende mænd og lokke dem til at tro, at de skal møde 12-13 årige piger. Det, de møder i stedet er et tv-hold, der gerne vil vide besked om, hvorfor disse voksne mænd møder aktivt op.

Serien sætter også fokus på det store antal af pigefotografer, der i virkeligheden ikke interesseret i at tage billeder. Men derimod at mødes med piger for at få sex. I de fire afsnit møder vi også en lang række yngre piger, der allerede har været udsat for krænkelser. Vi møder bekymrede mødre, vi møder modelbureauer der bliver misbrugt, vi møder en lang række professionelle organisationer, der nu råber vagt i gevær. Børnelokkerne er et lige-på-og-hårdt tempofyldt crime program, hvor Henrik Qvortrup sammen med sin redaktion researcher, opsøger og konfronterer det voksende antal voksende mænd, der med internettet i ryggen har fået endnu nemmere vilkår til at krænke mindreårige piger. Og i flere afsnit overtaler programserien også krænkerne til selv at melde sig til politiet.

Programserien ”Børnelokkerne” er både konfrontation, men bestemt også oplysning, gode råd og tips til, hvordan mindreårige selv undgår at komme i en krænkende situation.

Børnelokkerne sendes første gang Tirsdag 30 august kl. 21:00

Kilde:  TV3

Del på:

Tags:

Gemt under:: TV-Nyt