De britiske Premier League tv-rettigheder afklaret

| onsdag 13. jun, 2012 18:40 | opdateret 14. jun, 2012 kl. 12:12 | 0 Kommentarer

Kampen om de britiske tv-rettigheder til Premier League er nu afgjort og igen er det Britiske Sky der løber med størstedelen af kampene fra den bedste engelske fodboldrække.

BSkyB sikrede sig de maksimale 116 kampe ud af de 154 der blev udbudt. Det var nemlig en del af betingelserne at ingen enkelt udbyder kunne sikre sig mere end 116 kampe.

De resterende 38 kampe havnede lidt overraskende hos British Telecom (BT), der sikrede sig rettighederne foran ESPN UK, der ellers hidtil har været den anden udbyder af Premier League live fodbold i Storbritanien. BT får også førstevalg på flere kampe, så selv om Sky har omtrent samme antal kampe som pt. så er de alle helt så attraktive som med den nuværende aftale.

Sky betale 760 millioner pund pr. år for den nye aftale der starter fra 2013/14 sæsonen. Det er en pæn prisstigning i forhold til den nuværende aftale.

Sky’s aftale lyder på 

26 kampe (hovedsaglig lørdage 18.30)

26 kampe  – Søndage 14.30

26 kampe  – Søndage 17:00

26 kampe (hovedsaglig  Mandag aften)

12 kampe- Lørdage 18.30

British Telcoms aftale lyder på:

28 kampe lørdage 13:45

10 kampe Midtuge/Bank Holidays

British Telecom har nu et år til at finde ud af, hvordan de vil sælge deres 38 live kampe på det britiske marked. Formentlig bliver det så på flere platforme inklusiv en kanal på BSkyB, mens fremtiden for den britiske udgave af ESPN måske har fået dødsstødet med manglende rettigheder til topfodbolden fra Premier League.

Al-Jazeera, som flere havde spået til at byde med, synes ikke at have været med i opløbet om rettighederne, der altså bliver en god forretning for Premier League. Samlet set får Premier League 1.2 milliarder pund mere for rettighederne denne gang i forhold til seneste aftale periode, det er en stigning på 82%.

Kilde: Digital Spy

Del på:

Gemt under:: Branche-Nyt