BeoVision Eclipse TV – LG samarbejder med Bang & Olufsen om High End OLED TV med webOS

| torsdag 31. aug, 2017 09:08 | 0 Kommentarer

LG Electronics (LG) og Bang & Olufsen har nu afsløret resultatet af deres samarbejde inden for Home Entertainment: BeoVision Eclipse TV.

Det nye BeoVision Eclipse TV er begyndelsen på det strategiske partnerskab mellem LG og Bang & Olufsen. LG kommer med banebrydende OLED-teknologi samt webOS smart tv platrformen, mens Bang & Olufsen har fokus på det æstetiske design og akustisk præcision.

Samarbejdet mellem LG og Bang & Olufsen på BeoVision Eclipse TV blev grundlagt i 2016. To hold af ingeniører og designere arbejdede på tværs af de næsten 8.000 kilometer og syv tidszoner, der adskiller Struer i Danmark og Seoul i Sydkorea. Resultatet er det første OLED-tv, der kommer til at bære det eftertragtede Bang & Olufsen-navn. Besøgende ved IFA 2017 vil kunne se tv’et.

“Forbrugere over hele verden vil straks genkende LGs uovertrufne OLED- og video processing-teknologi, der er i det smukke fjernsyn udformet af Bang & Olufsen. En virksomhed med en stærk arv inden for design og lyd”, siger Lee Sang-woo, vice president of business strategy hos LG Electronics Home Entertainment Company. “Vi ser frem til at videreudvikle vores relation.”

Samarbejdet med LG Electronics markerer begyndelsen på Bang & Olufsens strategi for at udvide sin teknologiske kapacitet og skalere gennem partnerskaber. Dette gør det muligt for Bang & Olufsen at fokusere på sine kernekompetencer inden for akustik, design og håndværk, samtidig med at de kan optimere virksomhedens supply chain, udvikling, produktion og service, der skal være med til at forbedre virksomhedens langsigtede rentabilitet yderligere.

“Bang & Olufsen og LG deler begge en lang tradition for innovation og håndværk,” siger Stefan K. Persson, executive vice president hos Bang & Olufsen. “Det strategiske partnerskab mellem de to virksomheder viser et gensidigt ønske om løbende at flytte grænserne, når det kommer til sammensmeltningen af verdensklasse design og banebrydende teknologi. Resultatet af samarbejdet, BeoVision Eclipse, er et ægte eksempel på dette. ”

Pris og tilgængelighed 

BeoVision Eclipse 55” inkl. vægbeslag, stofcover & BeoRemote One: DKK 69.490
BeoVision Eclipse 65” inkl. vægbeslag, stofcover & BeoRemote One: DKK 96.490

Kilde: LG presse, priser via flatpanels.dk

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: TV, Branche-Nyt