Branche-Nyt

Bedste august nogensinde for SBS TV

August blev en rekordmåned for SBS TV. De fire SBS-kanaler Kanal 4, Kanal 5, 6’eren og Voice TV har haft en kommerciel seerandel på 17.2 procent. Det er en stigning på 22 procent i forhold til samme periode sidste år i den kommercielle målgruppe 15-50 år.

Væksten i seerandele kom fra både Kanal 5, Kanal 4 og 6’eren, som alle tre har haft markante stigninger i forhold til samme måned sidste år.
Kanal 5 oplevede sin bedste august nogensinde og havde en stigning i seerandel på 26 procent i målgruppen 15-50 år sammenlignet med samme periode sidste år.
Mandekanalen 6’eren har også haft stor seersucces i august efter starten på Premier League, som kanalen dækker med op til fem kampe fra hver spillerunde. I august er seerandelen for 6’eren steget med 25 procent sammenlignet august sidste år. Kanal 4 havde august en vækst i seerandele på 20 procent i målgruppen 15-50 år.

– Det er dejligt, at vi fortsætter med at tage seerandele fra vores konkurrenter. Vores fokus er nu at levere et stærkt program for efteråret, som vi har store forventninger til, siger Henrik Ravn, adm. direktør i SBS TV.

Kilde: SBS presse

I samme kategori

Back to top button