Antenneforeninger kan roligt placere TV 2 i grundpakken

| fredag 06. jan, 2012 16:02 | 1 kommentar

Viasat har ikke krav på at håndhæve en gammel aftale med adskillige danske antenneforeninger om, at Viasats kanaler skal placeres sammen med andre betalingskanaler. Det siger en ny dom fra Sø- og Handelsretten, der dermed giver Konkurrencerådet medhold i sagen. Konkurrencerådet gav nemlig  tilbage i september 2009 Viasat et påbud om at ophøre med at gøre levering af en eller flere af Viasats tv-kanaler betinget af en bestemt placering i kabelpakkerne.

Problematikken er aktuel i forhold til flere antenneforeninger, der har følt sig tvunget til at placere TV 2 i mellempakken pga. aftalen med Viasat, men det ser således ud til at de ikke længere behøver det.

»Afgørelsen betyder dermed, at antenneforeninger selv kan bestemme, hvordan de vil sammensætte kabelpakkerne«, lyder det i pressemeddelelsen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/Politiken.dk

Del på:

Gemt under:: Branche-Nyt

Kommentarer (1)

  1. reslfj siger:

    Det er en rigtig god nyhed. Det er en total uskik – her og alle andre steder – at en fabrikant/leverandør kan tvinge kunderne til at anvende eller videresælge noget på en bestemt måde*.

    Fri forretning drejer sig om, at tvinge leverancen op og prisen helt ned til konkurgrænsen. Det er og skal netop være lige så meget retten til at gå ned, som retten til at berige sig. Ellers har det næppe megen mening med et privat erhversliv.

    Lars 🙂

    * Undtagen evt. farlige anvendelser.

Skriv et svar