Amerikansk Golf fremover på C More Golf

| onsdag 18. nov, 2015 13:50 | opdateret 14. dec, 2015 kl. 9:19 | 8 Kommentarer

C More GolfC More har lavet en ny aftale med PGA Tour om de eksklusive visningsrettigheder til verdens største og mest prestigefyldte golftour, PGA Tour, som løber fra 2016 til og med 2021. Den seks-årige aftale indebærer, at verdens højest rangerende golftour og de største golfstjerner som f.eks. Rory Mcllroy, Tiger Woods og Thomas Bjørn kan følges på C More fra og med 1. januar 2016 på C More’s helt nye kanal, C More Golf. 

– Vi er selvfølgelig meget glade for denne unikke mulighed for at samarbejde eksklusivt og langsigtet med verdens i særklasse største og vigtigste golftour. Danmark er et af verdens mest golfelskende og golfspillende lande med en lang række danske stjerner, siger C Mores administrerende direktør Manfred Aronsson. PGA Touren på C More Golf vil kunne følges på C More Play og hos udvalgte tv-operatører i Danmark.C More er i fuld gang med forhandlinger med diverse operatører.

Udover samtlige turneringer på PGA Tour inkl. FedExCup og den prestigefyldte The Players Championship så omfatter aftalen også touren web.com for kommende stjerner, Champions Tour er turneringen, hvor nogle af de tidligere PGA spillere dyster videre, PGA Latin America, PGA Canada, PGA China, Presidents Cup og Challenge Season. Sammenlagt udgør dette over 100 golfturneringer per år. Desuden indgår en lang række magasinprogrammer samt mange klassiske turneringer og højdepunkter fra golfhistorien.

C More Plays abonnenter kan også glæde sig til en lang række OTT-features. Der bliver blandt andet mulighed for at følge enkelte spilleres slag og specifikke huller. Der vil også være mulighed for at følge heldagstransmissioner på en stor del af PGA turneringerne og meget, meget mere.

– PGA Touren kommer til at udgøre grundstammen i C More Golf, som sandsynligvis kommer til at have fremtrædende kommentatorer og eksperter på sidelinien, siger Johan Cederqvist, sportschef for C More.

PGA Tour er den eneste tour, hvor man kan følge stjerner som Tiger Woods, Phil Mickelson, Bubba Watson, Adan Scott og Dustin Johnson.

PGA Touren spilles fra oktober til september og består af cirka 36 turneringer. Stjernerne spiller om de største pengepræmier i golfverden modsvarende over 300 millioner dollars per år. I PGA Tourens slutspil spiller de bedste spillere om 35 millioner dollars, og vinderen får 10 millioner dollars. Yderligere information om C Mores golfsatsning følger snarest.

Prisen for C More Golf bliver kr. 99,- pr. måned, og tegner man samtidig abonnement på C More Film, så får man en rabat, da den samlede pris bliver kr. 149,- mod normalt 198,-.

Kanalen kommer i HD udgave.

Kilde: C More / teetime.dk

Del på:

Tags: ,

Gemt under:: TV-Nyt, HDTV, Streaming

Kommentarer (8)

  1. mich siger:

    “Cmore Golf” facebook har bekræftet, at kanalen kommer i HD

  2. Kristian siger:

    Hos yousee kan den købes som ekstra kanal til 50kr og ellers som en blandselv kanal

  3. JHansen siger:

    Jeg har C More Total pakken hos Yousee for at kunne se tennis, har man det kan man også se Golf kanalen fra den 1. januar…

  4. mich siger:

    Kan ses gratis i HD hele januar måned på kanal 318

Skriv et svar