Streamingnyt

Amazon annoncerer serie med Manchester City FC

Amazon og Manchester City har annonceret en banebrydende og helt ny ’behind the scenes’-serie, der skal køre eksklusivt på Amazon ssPrime Video. Serien følger et af Englands absolutte tophold, Manchester City, gennem den nuværende 2017/18 sæson.

Amazon Prime Video Original-serien giver fans et eksklusivt glimt ind i den historiske klub, dens legendariske træner, Pep Guardiola, og de ugentlige historier, der udfolder sig blandt de spillere, der i øjeblikket topper tabellen i den engelske Premier League. Guardiola er en af de bedste spillere og trænere i hans generation og har vundet tre Champions League-titler i sin tid i FC Barcelona. Han kom til Manchester City i 2016 for at træne stjerner som Sergio Aguero, Gabriel Jesus og Kevin de Bruyne.

“Serien giver Prime Video-medlemmer ekstraordinær indsigt i Manchester City, der lige nu er øverst på tabellen i den engelske Premier League og et af de mest spændende og respekterede hold i verden”, siger Heather Schuster, Head of Unscripted, Amazon Originals. “Historien bag trænerne og spillerne er fascinerende, og vi er meget glade for at arbejde med Manchester City for at levere en eksklusiv og full access oplevelse til vores Prime-medlemmer.”

Ferran Soriano, CEO i Manchester City, sagde: “Vi er glade for at indlede dette strategiske forhold med Amazon, der er en af verdens førende virksomheder. Amazon Prime Video er det perfekte hjem til et banebrydende projekt, der vil tilbyde et unikt og autentisk indblik i Manchester Citys sæson som aldrig før. Dette er en ekstremt spændende tid for Manchester City og gennem Amazons verdensklasse service, vil vi kunne dele det med fodboldfans over hele verden.”

Serien tager seerne på en rejse bag omklædningsrummets vægge, gennem hele Manchester Citys 2017/18 sæson fra verdensklasse træningsfaciliteter på City Football Academy til interviews med manageren og ledelsesmøder.

Serien føjes til Prime Videos voksende stald af Amazon-sportsunderholdningsprogrammer, herunder The Grand Tour, to serier af All or Nothing, der følger Arizona Cardinals og Los Angeles Rams over en hel NFL-sæson, New Zealand All Blacks, McLaren F1 og livestreaming af NFL Thursday Night Football og ATP Next Gen Finals.

Kilde: Amazon presse

Bestil Allente TV her
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button