StreamingnytNet-TV

TV via iPad – Viaplay

Viasat’s onDemand tjeneste Viaplay er tilgængelig for alle med enten et Viaplay abonnement, eller uden merpris såfremt du er Viasat kunde med Stor Danmarkspakke. DIGITALT.TV har tidligere anmeldt Viaplay på computer, men bringer i denne artikel en anmeldelse af Viaplay på iPad.
Artiklen er tilgængelig i både tekst og videoudgave. Klik her for at gå direkte til videoanmeldelsen af Viaplay.

Hvad koster Viaplay?

Viaplay iPad

Viaplay er tilgængelig på computer (Windows), iPhone, iPad eller Android samt LG/Samsung TV og visse Viasat tv bokse. Denne anmeldelse fokuserer på Viaplay til iPad. Viaplay hentes som en hvilken som helst anden applikation i App Store. Selve applikationen er gratis, men vil du bruge den aktivt, skal du være betalende abonnenet på Viaplay, eller have det som en del af dit Viasat tv-abonnement (Stor Danmarks parabol-tv pakke hos Viasat).

Viaplay tilbydes med følgende abonnementsmuligheder:

TV + Film 79,- måned
TV+Film-pakken giver dig et katalog af mindst 1000 film. Vi tilbyder alt fra store Hollywood blockbusters og nordiske titler til skønne klassikere, og der tilføjes hele tiden nye film til vores udbud. TV+Film inkluderer også alt indholdet fra TV-pakken.

TV + Film + Sport 229,- måned
TV+Film+Sport-pakken giver dig alt det bedste fra sportens verden. Vil du følge med i Champions League, Superligaen, Formel 1 eller Golf, er dette pakken for dig. TV+Film+Sport inkluderer også det store udvalg af film og TV- programmer.

Abonnement fornyes automatisk hver måned, men kan opsiges når som helst. Ved opsigelse vil abonnement løbe ud, og ikke fornyes.

Betjening af Viaplay på iPad

Viaplay iPad

Hovedskærmen i Viaplay er inddelt efter de programkategorier, der er tilgængelige, og som du kan bladre i:

  • I toppen nogle anbefalede forpremierer
  • Ugens live sport
  • Filmnyheder
  • Nye serier

Ved hver af de 3 sidste, kan du i titellinjen yderst til højre få indholdet vist på horisontal listeform, som kan være mere overskuelig end de billedkarruseller, der vises på fronten.

Nederst er der navigering i forhold til: Hjem, Kategorier, Favoritter og Min Konto

Kategorier gør det nemmere at finde f.eks. en specifik film eller programgenré samt ugens live sport. Sidstnævnte viste dog forkert dato og indhold for idag, imorgen og +2D hos mig.

I toppen af applikationsvinduet finder du mulighed for søgning af indhold, men den virker ikke rigtigt. En søgning på f.eks. NFL giver intet resultat, selv om det ellers var en på listen. Heller ikke navnet på NFL holdet gav resultat. Det burde kunne gøres bedre.

Viaplay billedkvalitet på iPad og på din fladskærm

Viaplay iPad afspilning

Når du ser programmer, har du mulighed for at hoppe i dem ved at trække på markøren i tidslinjen, og du kan også pause afspilningen. Der kan også hoppes 30 sekunder tilbage.

Billedkvaliteten i Viaplay er fin nok til brug med iPad. Du kan også vise Viaplay inhold fra iPad via HDMI kabel på fladskærmen eller trådløst via AirPlay fra en Apple TV. Men billedkvaliteten er mest til brug direkte på iPad.

Der er som nævnt ikke undertekst mulighed endnu i hvert fald på Viaplay indhold afspillet på iPad’en og der er desværre heller ikke mulighed for at multitaske på iPad og f.eks. lige tjekke mails. Så stopper afspilningen, og du må starte forfra.

Viaplay på iPad konklusion

Viaplay på iPad er et fint tilbud for dig med iPad, som har Stor Danmarkspakke hos Viasat. Der er mulighed for mange timers tv med både sport, film og serier. Køber du et Viaplay abonnement med henblik på alene at benytte den på en iPad, så skal du dog være opmærksom på, at der er indhold fra Viaplay, der ikke er tilgængeligt på iPad’en.

Selve Viaplay iPad applikationen virker lidt tung i betjeningen. Bladring kan være langsom og hakke en del, især lige når man åbner Viaplay, desuden har jeg også flere gange oplevet at applikationen lukker helt umotiveret. Så den virker ikke 100% fejlfri.

Hent Viaplay appplikationen på App Store her

Viaplay videoanmeldelse

I samme kategori

Back to top button